Guide til dit første køkkenudstyr (1)

Skal du eller én du kender flytte hjemmefra? Det kan virke uoverskueligt at indrette et køkken helt fra bunden. Det behøver dog ikke være besværligt at finde det rigtige køkkenudstyr uden at tømme kontoen.

Sommeren er ofte tiden, hvor mange unge er klar til at flyve fra reden og starte deres liv som selvstændige voksne væk fra barndomshjemmets kødgryder. Det betyder også at mange skal til at indrette et nyt hjem og ikke mindst et nyt køkken.

Men hvad er egentlig det vigtigste at have, når man skal starte fra bunden? Hvilket køkkenudstyr er absolut nødvendigt? Og hvornår kan det betale sig at bruge ekstra penge på køkkenudstyr?

De fleste unge har naturligvis et budget til køkkenudstyret og finder derfor nogle billigere alternativer (forståeligt). Men i mange tilfælde er det ikke nødvendigvis godt givet ud i det lange løb. Der findes ganske vist budgetvenlige alternativer af nogenlunde høj kvalitet, men man kan ikke komme udenom at pris og kvalitet i mange tilfælde hænger sammen.

Til gengæld behøver du heller ikke investere alle pengene i køkkengrej til en start. Der er ingen grund til at købe sig fattig i alt muligt køkkengrej, når du for første gang skal indrette dit nye køkken. Du kan nemlig snildt klare dig til en start med det allermest nødvendige. 

Det allermest nødvendige:

En god gryde

Uanset om madbudgettet passer til pasta og kødsovs eller Moulle Frite, kan man ikke leve uden en god gryde. Du kan sagtens klare dig, med en enkelt god gryde til universalt brug. Dog er det meget praktisk at have et par stykker. Det kan med fordel være én mindre kasserolle og en lidt større gryde.

Det, du skal vide om gryder, er hvordan materialet har indflydelse på effekten. Man kan ikke som sådan sige at noget er godt og noget er skidt -det afhænger selvfølgelig af formålet.

Støbejernsgryder er eksempelvis alsidige, da de kan gå i ovnen og på komfuret og både bruges til brød og simreretter. Kobbergryder er for det første smukke og derudover helt sublime når det kommer til varmeledning og varmefordeling. Til gengæld virker de ikke til induktion og de er svære at holde pæne i længden.

 

Gryder af rustfrit stål:

Rustfrit stål har har mange gode kvaliteter. Det er nemlig et materiale, der kan holde til meget og det kan holde længe. Selv hvis du bruger metalredskaber i en gryde af rustfrit stål, vil den kun få brugsspor men den bliver ikke ødelagt. Den kan tåle opvaskemaskine og modstår -som navnet antyder- rust.

Derimod bliver varmen fordel langsommere i gryder af ren rustfrit stål. Det betyder, at varmen vil være centreret omkring bunden -især hvis det er en tyk gryde. Derfor er en gryde af rustfrit stål ikke velegnet til at lave simreretter, der gerne skal have jævn varme.

De japanske kasseroller, Yukihira fra Yoshikawa, er eksempelvis lavet udelukkende af rustfrit stål. Til gengæld er det en meget tynd gryde, som er designet på en måde, der fordeler varmen hurtigt. Den er derfor godt egnet til supper, baseret på fond som eksempelvis ramen. Kasserollen virker til alle slags komfurer -inklusiv induktion. Af samme årsag er kasserollen en klassiker i det japanske køkken.

Gryder af aluminium:

Et andet velkendt materiale i gryder er aluminium. Aluminium har nemlig den egenskab, at det er en fantastisk varmeleder. Til gengæld er aluminium et blødere metal, der kan være svært at holde pænt i længden. Gryder bestående udelukkende af aluminium har derfor større risiko for at få buler og skrammer.

Hvis man skal have en god gryde, der egner sig til de fleste ting, er det derfor en fordel at finde én, der har det bedste fra begge verdener. 3-lags-gryderne fra Samuel Groves er et godt eksempel. Inder- og yderlaget er rustfrit stål, der jo som bekendt kan holde til lidt af hvert. Imellem de to lag rustfrit stål er der dog et lag aluminium. Resultatet er en gryde, der både er holdbar og som fordeler varmen jævnt

En god stegepande:

En god pande er, som en god gryde, uundværlig i et køkken. Pander er ofte fremstillet i enten rustfrit stål, jern, støbejern, aluminium, kobber eller en kombination af flere metaller. Der findes også mange pander med et slip-let-lag, der gør det muligt at stege uden alt for meget fedtstof.

Naturligvis har materialet i panden en effekt på hvad stegepanden er god til og hvor den er mindre ideel. Når du skal finde den rette pande for dig, skal du derfor overveje hvilken type komfur du har, og hvilke retter du højst sandsynligt kommer til at lave.

 

En all-round basispande:

Hvis du skal have en pande, der kan bruges til alt fra paella til pandekager, skal du finde en, der først og fremmest har en ordentlig størrelse. En klassisk størrelse, der fungerer meget godt til det mest, er mellem 24-28 cm i diameter målt på overkanten. Den har en god middelstørrelse som er praktisk til de fleste formål.

Man kan altid supplere med andre stegepander i forskellige størrelser og materialer. En mindre stegepande er god til for eksempel spejlæg, hvorimod en større pande er praktisk hvis man skal lave en god portion frikadeller, risotto eller fisk.

3-lags stegepanderne fra Samuel Groves er, ligesom gryderne, lavet af en kerne af aluminium indkapslet i stærkt, rustfrit stål. Det betyder at stegepanderne hurtigt bliver varme og fordeler varmen jævnt samtidig med at de kan holde til at blive brugt og rengjort igen og igen.

Materialerne i 3-lags stegepanden betyder også, at de er lette i vægten. Derfor er de gode at sautere grøntsager i, fordi man nemt kan løfte dem op fra komfuret. Varmefordelingen og overfladen gør også, at de er ideelle til at stege fisk eller for eksempel risotto.

 

Stegepander af jern:

Stegepander af jern har mange gode kvaliteter. De kan holde til meget, de holder utroligt godt på varmen og kan tåle meget høje temperaturer. Jernpanden fra Matfer er en budgetvenlig stegepande af jern i et råt look. Den ligger i den tunge ende rent vægtmæssigt, men er en god, alsidig stegepande. 

Med tiden danner stegepander af jern et naturligt slip-let-lag. Det sker, når jernpanden bliver behandlet med olie, som så danner en belægning på grund af polymerisering. Det kan du læse mere om hér. De mange kvaliteter, jernpanden har, betyder at den er god til stort set alt mad, om det er saftige grøntsager, kød med perfekt stegeskorpe eller sprøde kartofler.

Du kan også finde pander af støbejern. Støbejernspander er meget holdbare, ligesom de andre, men derimod ret tunge. Hvis du for eksempel laver en steg eller noget fjerkræ, der gerne må få en lækker stegeskorpe men ellers skal ligge og hygge i ovnen, er det perfekt med støbejern. Til gengæld skal du have trænet lidt hvis du vil stå og flippe panderkager i luften med en støbejernspande.

 

Alle stegepanderne hos Carls Køkken fungerer til induktion, gas og el. De kan endda gå i ovnen, bruges på grillen og over bål.

En god kniv:

Livet i køkkenet bliver bare nemmere og sjovere med de rigtige redskaber. En kniv er unægteligt et uundværligt redskab.

Du har nok gættet, at knive også kommer i et væld af materialer og former.

Ofte vil du se køkkenknive opdelt i to hovedkategorier:

  • Traditionelle europæiske knive
  • Japansk knive

Grunden til den opdeling er, at hver kategori har deres specifikke karakteristika. De er født ud af ældgamle traditioner, og siden madkulturen og behovet har været forskelligt i Europa og Japan, har knivene udgjort forskellige formål. Det er naturligvis dét, der er årsagen til knivenes udformning den dag i dag.

Derfor vil du kunne se en karakteristisk forskel på håndtaget, metallet og vinklen på ægget mellem de to kategorier. Der findes yderligere mange kategorier af knive under hver hovedkategori. Du kan læse meget mere om forskellige knive og deres egenskaber her.

Uanset oprindelse, er hårdheden på materiale en god indikation for om du har fat i en god kniv. Hårdheden bliver målt efter det, der hedder Hard Rockwell C, også kendt som Rockwell-skalaen.

Knivens hårdhed er afgørende for hvor godt kniven holder i længden. Hvis kniven er alt for hård (over 65/70 stykker) vil den nemt splintre og få hakker hvis man skærer i noget hårdt. Hvis kniven derimod er for blød (under 50) bliver den hurtigt sløv. Men alt afhænger selvfølgelig af hvilket metal kniven er lavet af og selvfølgelig hvad den skal bruges til.

Når nu man for første gang skal udstyre sit køkken med nye knive, kan det være lidt overvældende at finde rundt i en relativt stor verden af knivtyper. Derfor anbefaler vi, at du  starter ud med tre essentielle knive Igen er en god tommelfingerregel “Få, men gode ting”.

Et godt udgangspunkt er at starte med nogle knive som kan bruges til lidt flere ting. Derefter kan man altid tilføje nogle af de mere specielle knive med specifikke formål som for eksempel en udbenerkniv eller fileteringskniv.

 

Tre gode basisknive:

Kokkekniv:

En helt standard kokkekniv er så godt som uundværlig i ethvert køkken. Det er den mest universelle kniv, fordi du kan bruge den til 90% af opgaverne i køkkenet. Hvis du er mere til de japanske knive, kan du erstatte kokkekniven med det japanske svar på universalkniven, nemlig en gyuto.

Kokkeknive er typisk mellem 20 cm og 26 cm. Den er ofte lidt bredere end andre køkkenknive. Det resulterer både i at den har en god vægt, så den nemt arbejder sig igennem grøntsager og kød uden at den smutter for dig. Samtidig kan den bedre kløve for eksempel kålhoveder, meloner eller større stykker kød fordi bladet går fra et tynd, skarpt æg til den brede overdel.

For de rutinerede er en stor kokkekniv på 23-26 cm et fantastisk værktøj, både til at snitte fint, hakke og til det grove arbejde. Hvis du derimod ikke er vant til at arbejde meget med knive, er det sikreste valg en kniv med et blad på 20-23 cm.

De gode kokkeknive er typisk lavet af carbonstål eller damascusstål. Begge materialer holder utrolig godt og kan slibes igen og igen så de bibeholder skarpheden.

Urtekniv:

Den mindre urtekniv er bestemt et must i ethvert køkken. Hvis du skal skære små ting som for eksempel frugt eller små grøntsager, er kokkekniven et lidt voldsomt værktøj at tage i brug. Urtekniven er nemt at kontrollere og passer derfor perfekt til opgaver, der kræver lidt mere snilde.

Urteknive er typisk mellem 7-15 cm. På grund af den lille størrelse, er urtekniven altså guld værd i ethvert køkken. Der findes forskellige udformninger af urtekniven. Nedenfor er der tre eksempler på urteknive:

  • Urtekniven fra Yaxell Ran har en let runding i bladet både for oven og for neden. Det er en japansk køkkenkniv, lavet af carbonstål, der er foldet og banket efter gamle japanske traditioner. Den er god til stort set alle formål, men rundingen gør især at den også er nem at hakke og snitte med.
  • Den smallere urtekniv fra K Sabatier har en anden tyngde både i skaftet og i bladet. Den er god til for eksempel at turnere kartofler og arbejde med mindre skæreopgaver fordi bladet er meget spidst.
  • Pallares Solsona har derimod lavet en kniv der er meget karakteristisk i sit buttede udtryk. Knivbladet runder både opad og nedad, men til gengæld er det meget spidst. Spidsen arbejder sig nemt ind i emnet, der skal skæres og samtidig gør rundingen at bladet er ideelt at hakke med.

Brødkniv:

Selvom det meste brød jo kan købes skiveskåret, så må man erkende at køkkenet først er komplet med en brødkniv. Ingen andre knive kan nemlig det, en brødkniv kan. Brødknivens historie går faktisk ikke så langt tilbage som mange af de andre knive. Den klassiske takkede brødkniv som vi kender i dag, blev nemlig først standarden i det 19.-20. århundrede. Stilen stammer fra Tyskland hvor størstedelen af diæten for arbejderne i marken bestod af brød. Det blev skåret fra en stor luns brød, som blev holdt under armen og kniven blev hevet indad mod armen og kroppen.

Det takkede design blev derefter adopteret af andre lande og er nu det mest udbredte design blandt brødknive. Takkerne gør at kniven nemt saver igennem brødet uden at slide på kniven eller mase brødet.

Hvis du bruger en almindelig køkkenkniv, fremfor en brødkniv, risikerer du let, at den bliver sløv.

Du kan finde flere bøger om knivens oprindelse, historie og anatomi på vores webshop.

Få, men gode ting

Som sagt behøver du ikke gå ud og bruge alle byens penge på at udstyre dit køkken. Hvis du i første omgang sørger for at finde det gode, alsidige køkkengrej, behøver du faktisk bare få ting. De ting kan samtidig følge dig i lang tid, så du kan blive ved med at bygge på af flere gode ting.

Så hvis du selv skal til at flytte hjemmefra for første gang, eller skal købe gave til én, der skal, handler det i høj grad mere om kvalitet end kvantitet.

Vil du gerne modtage flere gode råd og opskrifter i din indbakke?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.